Sofie Ingersen

Background

About Sofie Ingersen

Jeg kan godt lide mennesker. De er interessante - og så er vi trods alt sociale dyr, der har det bedst i flok. I mit professionelle liv vil jeg derfor gerne hjælpe andre mennesker - specielt dem, der bliver nødt til at modtage hjælp fra andre. Men jeg kan ikke hjælpe med at genoptræne en skade eller pleje et sår. Det er der nogle andre fagfolk, der kan. Hvad jeg kan, er at snakke med folk, læse, skrive, skabe overblik, finde løsninger og facilitere processer. Derfor er det fagfolkene, jeg gerne vil gøre en forskel for - og der, hvor fagfolkene ofte bliver presset, er i mødet med alle de forandringer, der sker omkring dem i deres arbejde og som, mildest talt, kan være ret frustrerende, når man forsøger at passe sit arbejde. Jeg tror efterhånden, de fleste ved, at vi mennesker ikke altid er så gode til at agere rationelt og for vores eget - og andres - bedste. Og sådan kan det godt se ud udefra, når medarbejdere har modstand mod forandringer. Det kan virke uforståeligt. Men der er altid en grund til, at vi gør, som vi gør. Og dét, der virkelig får mit professionelle hjerte til at banke er, når jeg skal lytte til og forstå en målgruppe (medarbejdere, borgere, ledere, you-name-it) og i fællesskab komme frem til løsninger, der passer ind i de givne rammer. Situationerne kan eks. være: En arbejdsgang skal digitaliseres: Hvordan kan vi strikke den nye arbejdsgang sammen, så medarbejderne ser mulighederne i den og måske endda bliver begejstrede for den? Kan den faktisk gøre noget af det irriterende ved den manuelle arbejdsgang meget lettere - eller helt fjerne det? Der er nye krav til dokumentation: Hvordan bliver de nye krav mindst muligt forstyrrende i hverdagen - og er der måske noget, vi gør, som vi ikke behøver og derfor kan afskaffe for at gøre plads til de nye krav? Der er besparelser: Er der arbejdsgange vi kan effektivisere for at imødekomme besparelserne, uden at alle skal løbe stærkere? Er der måske noget, vi indkøber, som vi kan bruge mindre af ved at omlægge praksis? Eller som vi måske helt kan undvære? Og det er dét, jeg gerne vil bruge mit arbejdsliv på.